Line Cramon har været i Aspen. Læs alt om Paris Hilton, offpist i Highland og skibyen over dem alle.
Jeg har i mange år gerne ville til Aspen og opleve det berømte skisportsområde, der ligger i Colorado i USA. I år fik jeg muligheden for at holde jul og nytår herovre, hvilket har været en kæmpe oplevelse.
Aspen består af fire skiområder, der ikke er forbundet: Aspen Mountain, Highlands, Snowmass og Buttermilk.Aspen Mountain ligger i centrum af Aspen og er et forholdsvist stejlt område med mange pukkelpister. Highlands er blevet mit favorit område! Det er ikke et særlig stort område, men det har en bowle, man kan hike (tager ca. 35 min.), som giver mulighed for super fedt offpiste. Bowlen har linjer med 45 graders hældning, hvilket er forholdsvist meget. Snowmass er det største område, hvor der er lidt til en hver smag! Buttermilk er til gengæld forholdsvist fladt, men super godt område for børn, da der er masser og skov og små snowparks. Det er i Buttermilk, der skal afholdes X-games i slutningen af januar, hvilket de er i fuld gang med at forberede.
Det hele er super velorganiseret og professionelt i de 4 områder. Pisterne er altid velpræparerede og folk er rigtig søde og hjælpsomme. Hver dag kl. 10.30 er der mulighed for at få en guidet tur rundt i de forskellige områder, hvilket er gratis. Den ekstra gode service kan ses på liftkortpriserne, hvor et 7 dags liftkort koster 3100 kr. og et dagskort koster 510 kr. Ellers har jeg været positiv overrasket over, hvor billigt det er herovre. Mad og skiudstyr er noget billigere end i de franske alper!
Udover at drikke varm kakao med skumfiduser og hike bowlen har min veninde Lone og jeg blandt andet mødt Mariah Garey og Paris Hilton. Paris gik ind på toilettet med en fyr lige foran mig. Det tog noget tid inden, at de var færdige!!!! Derudover har der været kendisser som Charlie Sheen, Kate Hudson og Goldie Hawn….
Alt i alt kan Aspen godt anbefales både for pistefræseren, børn og den glade offpiste-løber. Jeg vil dog ikke anbefale Aspen, hvis man udelukkende vil hænge ud i parken.Jeg håber, at I alle får et rigtig godt nytår.
Mange hilsner
Fra Aspen
Line Cramon
















