Marcus Lantz er på pudder-svingom i de schweiziske alper. Følg hans rejse på jagt efter den friske sne...

 

De schweiziske Alper plejer at lave en god forhåndsaftale med Kong Vinters kanoner, så januars eksamensræs er skiftet ud med en rejse på tværs af Tobleronens hjemland.

Min rejse tager sin begyndelse i kantonen Graubünden i det østlige Schweiz. Hjemsted for klassiske alpedestinationer som Davos, St. Moritz og Laax men også et hav af mindre steder, der bare venter på at blive opdaget og få lidt kærlighed med de brede planker i stedet for al det kolde og hjerteløse pistefræseri, de lokale ynder at udsætte den stakkels sne for.

I østen stiger solen op, konstaterede jeg, da jeg sad på et tidligt fly mod Zürich. Kun for at opdage, at de østlige dele af de schweiziske Alper havde haft gang i et heftigt misbrug af den fregnede gudindes eliksir. Jeg blev med andre ord budt velkommen til masser af sol og noget mindre friskkværnet alpestøv, end jeg havde satset på.
Men med lidt god gammeldags sludder om DIN-indstillinger, rockers og reportager til alverdens skiblade lykkedes det alligevel at charmere lokale spilopmagere. Og til trods navnet på liften kan jeg kun anbefale Laax. Her er både gigantiske kickers til parkrotterne og urørte puddersider til bjerggederne. Hvad angår Graubündens mindre destinationer (jeg var forbi Arosa, Lenzerheide og Savognin), så sidder kortsvingsmafiaen stadig tungt på sagerne...

Nu har jeg rykket mine teltpæle op og sat kursen mod vest. Videre mod Verbier, hvor meget skal gå galt, hvis der ikke bliver plads til gode linjer i hendes majestæts tjeneste.
Stay tuned!