Skiers.dk har den forgangne sommer været et smut forbi det uovertrufne naturfænomen Grand Canyon.

GRANDVIEW TRAIL til HORSESHOE MESA

Grand Canyon er en kæmpe kløft, som er ca. 1.600 m dyb og 446 km lang. Et utroligt sted hvor man kommer fra et meget fladt landskab i Coconino County og pludselig ud af ingenting, så møder man de stejle skrænter og kløften der løber gennem det nordlige Arizona.

Skiers.dk har den forgangne sommer været et smut forbi dette uovertrufne naturfænomen. Efter to heldige møder med både en flink mand i San Diego og en fyr på en mountainbike i Prescott, så blev vi hurtigt klar over, at vi ikke skulle ud på en af de turistede ture ned i the Canyon. Vores venlige bekendtskaber havde mange gode råd og begge holdte på, at vi skulle starte ud ved Grand View Point i Grand Canyon. Her valgte vi at hike Horseshoe Mesa, der er 4.8 km ned og lige så langt op igen samt en højdeforskel på 792 m.

Vi startede 5.00 søndag morgen og havde ca. 1,5 times kørsel fra Flagstaff til Grand Canyon. Entre til parken kostede 20 dollar pr. bil. Ca. 7.30 tog vi de første skridt ned mod Horseshoe Mesa og Pete Berry's cabin. Pete Berry's cabin er en gammel ruin af et hus, der tilhørte den guldgraver, der for mange år siden byggede/resturerede stien ned af Horseshoe Mesa. Turen ned gik rimeligt smertefrit selvom det stejle terræn var udfordrende og højderne var store. Selvom USA er et kontrol land, så har de åbenbart overset de forskellige stier i Grand Canyon. Et uheldigt styrt kunne nemt medføre 50 meters frit fald, da der ikke var et eneste hegn og stien lå uberørt hen kun trampet til af de tusindvis af hikere, der gennem tiden har gået Pete Berry´s rute. Efter ca. 2 timer fladede landskabet ud, klipperne blev til prærien med små kaktusser og sand, præcis som en gammel western. Vi gik endnu 30 min. og fandt en gammel guldmine samt mineredskaberne og et stenkast herfra lå Petes Cabin.

Efter en smule sightseeing i området holdt vi en velfortjent frokostpause. Mens de fleste så VM-finale sad vi og spiste frokost in the middle of nowhere i Grand Canyon kun til lyden af stilhed og en udsigt, man tror er løgn. Her fandt vi dog ud af, at vi havde været lidt for tørstige på vej ned og pludselig var der en 1/2 liter vand til hele turen op samtidig med at klokken næsten var 11.00 og varmen var skruet gevaldigt op.

Nå, men der var ikke meget andet at gøre end at gå op, op og mere op. Pludselig var den overkommelige nedtur blevet til stejle stier i bjergene, nedstyrtede klipper og en meget hård hikingtur op. Ca. halvvejs oppe drak vi det sidste vand og regnede med at tage resten af turen på depoterne. Da vi havde ca. 30 min til toppen var det ved at være kritisk i forhold til at gå mere uden vand, men som sendt fra himlen kom der vandrende en ung amerikaner med cowboyhat og en stor blå køletaske over skulderen. Ja, han var faktisk kun den femte person vi havde mødt på hele turen.

Han sagde pænt hej og spurgte om vi var ok samtidig med at han trak en 1/2 liter kold vand op og spurgte om vi ikke ville have den. Vi kunne næsten ikke tage imod den, men han mente, at det var bedre, at vi fik den, så han ikke fandt os døde af tørst, når han gik op igen. Han ville blot have et billede af os til sine rejseminder for vandet.

30 min efter stod vi på toppen ved en varm bil med 3 liter vand i, omgivet af amerikanere i autocampere, der blot ville have et billede ud af sidedøren, ja sågar en gut med gun og skudsikreveste....

HORSESHOE MESA er klart turen værd og samtidig en tur i Grand Canyon, hvor man næsten kan undgå andre turister og i fred og ro se, hvor storslåede naturen er....