5 timers rejse fra København så er man i ski-heaven Engelberg. En virkelig hyggelig Schweizisk by med et helt fantastisk skiområde.
Først fly fra København og så tog fra Zürick direkte til Engelbergs helt egen togstation. 400 meter stationen til Hotel Schweizerhof i hjertet af Engelberg. I fint hotel med store lyse værelser, lounge, bar og god restaurant med kæmpe morgenbuffet og selvfølgelig masser af lokale ostespecialiteter. Venligt personale og god service - nemmere og behagligere bliver en skiferie ikke.

Byen er bygget op om et par centrale gader nær stationen. Masser af butikker og gode restauranter. Der ligger også det gamle kloster, der var begyndelsen til byen og skiområdet Engelberg. I dag er der stadig 25 munke, eget osteri og skole i klosteret.

Skiområdet i Engelberg er godt, virkelig godt. En lang lift fra dalen direkte til midten af området og de gode nordliggende pister. Her er der et kæmpe begynder områder ved mellemstationen og på fra toppen af liften gå endnu en gondol til det højeste bjerg Klein Titlis (3028 m).
Pisterne har noget for en hver - stejle sorte, sjove kuperede rød og blå. Lifterne er hurtige og de fleste er nye og behagelige. Engelberg er et sted for både børnefamilien eller en tur for de øvede skiløbere.
Offpistmæssigt så er Engelberg et slaraffenland. Og de mange norske og svenske turister med store offpistski og det nyeste Sweet-tøj må man tage som en kvalitetsstempel. Der er utrolige muligheder på de mange nordlige bjergsider. Liften Jochstock giver muligheder for nogle lange hurtige ture ned mellem klipper og hurtigt retur op igen. Laub er et must hvis du er til freeride og powder ca. 1000 højdemeter med jævn hældning på en stor åben flade ned mod byen. I bunden af Laub finder man Ritz en god restaurant, og med en lille taxibus kommer man retur til mellemstationen og kan tage endnu en tur.
Laub 1000 højdemeter offpist
Anders Olesen
Vi fik ikke noget powder, da alperne generelt ikke har fået meget sne. En ting er dog sikkert, og det er at vi kommer retur til Engelberg på vores næste skitur.
Priserne er ganske overkommelige selvom Schweiz har ry for at være dyrt. Fly retur fra København ca. 1000 kr, tog retur fra lufthavnen 250 kr, hotel ca. 300 kr pr. nat ellers er der også masser af muligheder for at leje en lejlighed.
Nicolai venter på Titlis liften op til 3028 m.
Nicolai Perdrup

Benedictine Monastery / Klosteret i Engelberg
Restauranten på Hotel Schweizerhof





















