Så kom dagen endelig hvor vi skulle ned til Makedonien og stå en hel uges catski. Vi havde glædet os helt vildt og kunne ikke komme der ned hurtigt nok.

 

Alligevel stod vi trippende i lufthavnens sikkerhedskontrol kl. 05:40 om morgenen, og ventede på at sikkerhedsvagterne ville sige god for vores medbragte lavineudstyr. Grunden til det unødvendige tidspres var at sikkerhedsvagterne var overbevidste om at vores trykluftbeholdere til vores ABS lavinetasker, var et led i et større terrorist attentat, og ikke, som vi ihærdigt prøvede at forklare dem, en del af vores ABS lavinetasker som ville rede os såfremt vi blev fanget i en lavine.

 

Endelig kom chefen af sikkerhedsvagterne, som lod os gå igennem sikkerhedskontrollen, da han kunne se vores skuffede ansigtsudtryk og vurderede at vi ikke udgjorde nogen trussel for luftsikkerheden. Glade og spændte løb vi op til vores fly, som vi lige akkurat nåede. Fem timer og en mellemlanding senere, gik vi ud af Skopjes lufthavn, hvor vi blev mødt af en storsmilende mand med vores navne på en lille lap papir. Han præsenterede sig som Mr. Zohan, og det var ham som skulle køre os op til ski området, 1 time fra lufthavnen. På vej op til ski området havde vi rig mulighed for at nyde de makedonske bygningsværker, som mest af alt lignede noget fra Danmark i 50’erne.

 

 

Da vi kom op til vores hotel, var det med stor lettelse at vi kunne konstatere at catten (til skiløbet) heldigvis ikke også lignede noget fra 50’erne, men tværtimod var top moderne og sagtens kunne måle sig med dem de anvender i både alperne og i Canada.

Næste dag kl. 8 var der fælles morgenmad hvor offpiste guiderne benyttede lejligheden til at fortælle om dagens tur og evt. vigtige informationer. Straks efter morgenmaden var det ud til catten, og så bare af sted. På trods af de mange ugers offpiste erfaring, var der stadig kriller i maven, da man siddende i catten bevægede sig op mod en af toppene. 

Efter 20 min nåede vi toppen, hvor vi glædeligt så at så langt øjet rakte var der ikke andet end uberørt sne, som bare ventede på at man kørte igennem det. Inden vi fik lov til bare at suse ned igennem det store snetæppe, skulle den ene guide køre først. Dels for at tjekke sne sikkerheden, men også så han kunne vurdere vores niveau, for at se hvilke bjergsider vi kunne tage hen på de næste (rigtigt) mange ture. Guiden stoppede et godt stykke nede af bjerget, hvor han over walkien informerede at der ikke var nogen synderlig lavinerisiko. Derefter var det bare at komme derned af, og samtidigt nyde det så meget som muligt. På vores første run startede vi ud med et stort åbent stykke hvor det kun var ens mod det satte grænsen for ens fart. Længere nede begyndte træerne langsomt at præge bjergsiden samtidigt med at der var en masse buler og mindre pukler, og nederst kom vi ned igennem et tæt skovparti hvor man skulle i gang med de lidt mindre sving for at komme igennem. Efter ca. 800 vertikale meter, kom vi ned til en gammel ruin hvor catten ventede på os. Derefter var det bare af med skiene, udstøde div. glædes skrig, og så bare ind i catten igen, så vi kunne komme op til endnu flere eventyr. Det scenarie gentog sig 10 gange den dag, og det var med lettere tunge ben at vi kl. 17:00 kunne klikke ud af vores bindinger, gå ind i hotellets bar og få os en velfortjent øl, og snakke om dagens oplevelser. Efter aftensmaden var alle trætte efter ca. 6500 vertikale meters skiløb udelukkende i offpisten, og de fleste gik med stor tilfredshed i seng forholdsvis tidligt. For som vi hurtigt blev enige om, var det godt med en god nats søvn, så man kunne få en lige så god dag dagen derefter.

De næste 6 dage var meget lig den første. Alle med en masse offpiste skiløb i forskelligt terræn, og med et gennemsnit på 4800 vertikale meter om dagen. Derfor var det meget vemodigt, at vi efter en uge sad i flyveren på vej hjem til det grå Danmark. Men humøret steg lidt, da Anders, lidt kækt, fik udregnet at vi havde kørt flere offpiste ture på denne ene uges catski, end en gennemsnitlig skibums gør på en hel sæson. Om den antagelse er helt korrekt, er op til den enkelte at vurdere, men en ting er sikkert, man får rigtig meget offpiste ski løb på en uge med catskiing. Tak til De Brede Planker og hele catsetuppet for en vidunderlig tur – vi ser allerede frem til turen næste år.

 

Fast Facts:

Vi rejste med De Brede Planker – www.debredeplanker.dk

Den samlede pris for hele turen løb op i 13.500 dkk, men det var også inkl. alt.

Hvis man hellere vil af sted i en kortere periode kan det også arrangeres.