Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Open login
Browse this website in:
Roskilde Festival 2010
Skrevet af Anders Olesen    Mandag, 5. Juli 2010 12:05    PDF Udskriv Email

Endnu engang var Roskilde Festival og ikke mindst Roskilde Skate en kæmpe succes.

Nice_Sun Street_Grind

Nicki_handstand

ROSKILDE SKATE 2010:

Igen i år var der masser af aktiviter på Roskilde Festival 2010, heriblandt det store Skate-område i hjørnet af camping vest. Blandt diverse teltlejre og festglade festivalgæster var der hiphopmusik i højtalerne og masser af frygtløse folk på skateboards og bmx-cykler.

Et af de helt store højdepunkter var de amerikanske hold Girl og Anti-Hero.
Et show med knap 30 etablerede verdensstjerner inkluderede vovede skateboard-stunts, der blev bakket op af veloplagte mc'er og dj's, der satte musik til opvisningen og præsenterede navne som Eric Koston, Rick Howard, Tony Trujillo og John Cardiel. Her blev det til masser af skateboarding på højeste niveau, hvilket bestemt ikke var kedeligt at overvære i høj sol og med en kold Tuborg i hånden.

Ellers blev der plads til at festivaldeltagerne kunne skate, en Pro Street opvisning og en af vores favoritter, nemlig den årlige Vert Skate opvisning. Her var der besøg af flere af de store profiler fra CPH Pro konkurrencen, der blev afholdt i weekenden før Roskilde. Danmarks største skate-legende Nicky Guerrero, der sluttede på en flot fjerdeplads til CPH Pro, var på pletten og gav som altid gas med bl.a. hans old school handstands.


Roskilde er selvfølgelig meget mere end skate. Her var der VM på storskærm, diverse happenings på campingpladsen, Tuborgs Green Pool, onsdagsfest og skattejagt med den Svedig Kalkun og et møde med Drengene fra Vemmenæs og deres Hard Cock Cafe i Sensationel Soccer området.


SE FLERE BILLEDER I BUNDEN AF ARTIKLEN...

Nicky Guerrero



Roskilde skriver selv om årets musikalske højdepunkter:


Orange_laser

Musikoplevelser en masse
Musikkens sol skinnede om kap med den på himlen. Igen i år bugnede de danske medier med fem- og seksstjernede anmeldelser. Gorillaz indfriede de spændte forventninger med et show, der atter viste Damon Albarn som en fuldstændig suveræn musikalsk tovholder.

De mere traditionelle koncerter på Orange Scene leverede også varen. Patti Smith markerede på bevægende vis ulykken i 2000 torsdag og vendte stærkt tilbage lørdag med en kraftfuld koncert, der bør overbevise alle skeptikere om biddet og den politiske nerve hos punkens ubestridte majestæt. Og ”sortklædte gribbe viste deres gigantiske vingefang,” som Soundvenue skriver om Them Crooked Vultures’ urrock.

Den Sorte Skoles tætpakkede koncert på Arena blev ”en demonstration af Roskilde Festivals historiske overlegenhed,” skriver Politiken. Den myldrende mangfoldighed var overalt på festivalen, hvor de rullestolskørende Staff Benda Bilili skabte en folkefest på Cosmopol, mens koncerter med Beach House, Valient Thorr og Meshuggah ligeledes overbeviste og henrykte publikum.

Prince leverede den store finale med en koncert, der satte et flot punktum for årets Roskilde Festival.



I bedste skate-punk-rock-stil vil vi fremhæve NOFX på Arena fredag nat:



Sydafrikanske Die Antwoord på Cosmopol søndag middag.



Vores venner fra THE ASTEROIDS GALAXY TOUR på Odeon lørdag middag:


+ de mange andre fede musikoplevelser...


ASTEROIDS
THE ASTEROIDS GALAXY TOUR

Sun_flag_air

Nice_air_wide_screen

BMX

Tuborg_pool
Tuborg Green Pool

Kalkun
Den Svedig Kalkun

Drengene_ricki
Drengene fra Vemmenæs, Hard Cock Cafe og Sensationel Soccer.

Tak for en fantastisk festival





Written by :
Anders
 
Kommentarer (0)Add Comment

Smid en kommentar

busy
Senest opdateret ( Mandag, 5. Juli 2010 12:39 )